http://www.fridericia.dk
 
   
Timezone-Hjælp
       
Fridericia
           Cookies accept ved brug
 www.fridericia.dk    Timezone-Hjælp    Dansk Engelsk       Se også: Timezone Tabel

Den oprindelige tidszone markering var en inddeling af 15°(grader) brede baner i jordens længderetning, hvilket svarer til ca. 1 time ved ækvator, men som det fremgår af kortet er tidsgrænserne af nationale og politiske grunde ændret en hel del.

Klik med musen på kortet for at få den lokal tid på det pågældende sted.

Vigtigt:
Alle tids beregningerne er baseret på din computers ur i forhold til UTC (Universal Coordinated Time) tidligere kaldet GMT (Greenwich Mean Time) og er uden de lokale sommertidsberegning, eftersom start og slut på sommertid har og er meget forskelligt, det afhængig også af det enkelte land eller stat, nogle har aldrig benyttet sommertid, ander er gået væk fra det igen.
Det er kun knappen med den lokale tid på Timezone siden, der viser tiden inklusiv evt. sommertidsberegning, hvis sommertiden er opdateret på computeren!

Øverst på siden er nogle storbyers lokal tid vist. Her er det nemt at se ugedagen.

Der er indsat en Dag- Nat skala, der justeres hver hele time, som viser den aktuelle lokal tid i forhold til kortet. Dag og nat er her sat til hver 12 timer, datolinjen er mellem 23 og 24, det skal læses på den måde at feltet med 23 svare til klokken 23:00-24:00 og feltet med tallet 24 til klokken 24:00 - 01:00. Klokken 24:00 og 00:00 er den samme tid.

Der er benyttet forskellige farver til skiftevis visning af tidszonerne. Det ene sæt består af: Blå, Grå og Grøn. Den blå er over havet, grå og grøn er over land, hvor den grønne angiver at tiden er forskudt 30 minutter i forhold til tidszonen. Det samme er gældende for det andet sæt farver, Aqua, Hvid, Gul og Orange hvor den gule angiver tidsforskydningen på 30 og den orange på 15 minutter. De Røde prikker på kortet angiver de bynavne, der er vist i de gule felter øverst på siden.

Tallene 1-24 nederst på kortet svarer til døgnets 24 timer.

Bogstaverne øverst på kortet angiver militærets tidszone inddeling og udtales med det fonetiske alfabet.
(Se: Timezone Tabel )

Ved klik på kortet eller by knapperne åbnes et nyt vindue som viser lokal tiden det pågældende sted. Vindue kan skaleres og placeres et sted på skærmen, for løbende at have information om den valgte lokal tid. Dette gælder også Timezone siden. Programmeringen er client-side hvilket vil sige at siderne efter at de er åbnet, er uafhængige af serveren, alle de viste tider opdateres lokalt. Forbindelsen til Internettet er kun nødvendig når siden åbnes.


Lomme solur med indbygget kompas.
Beregning og inddeling af tiden har altid været vigtig for mennesker, i forbindelse med skiftet af sæsoner, fiskeri, jagt og agerbrug samt navigation til søs og astronomi. Soluret er det først kendte ur til måling af tid, i sin simpleste form er det en pind i jorden, som ved hjælp af skyggen når solen skinner, giver soltiden, midt på dagen hvor skyggen er kortes, er klokken 12. Bemærk der er to soltider: Soltid (sand soltid) og middelsiltid. Soltid har dog flere ulemper, det er kun på den samme længdegrad at soltid direkte kan sammenlignes, på tværs af længdegrader vil tiden være forskellig da klokken kun er 12 et sted af gangen. I Danmark er der en soltids forskel fra Bornholm til Vesterhavet på ca. 30 minutter.
Med udviklingen igennem årene er kravet til måling og standardisering af tid blevet større og større, kun nogle få af dem er nævnt på denne side.
Udviklingen af instrumenterne og computere er også blevet bedre og kan beregne resultater med flere decimaler.
I gennem tiden er der blevet opfundet og benyttet mange forskellige slags ure: Vandure, timeglas (sand ure), mekaniske ure, elektroniske ure, etc. Atomurene er de mest nøjagtige, de nyeste taber kun 1 sekund på 300 millioner år.

Længdegrad:
Jordens omkreds ved ækvator er opdelt i længdegrader (meridianer). Den nuværende 0 længdegrad blev vedtaget i 1884, se: GMT. 1 grad svare til 4 minutter og 15 grader til en time, grundlaget for tidszone indelingen.


Soltid:
Sand soltid er tiden fra at solen står højest på himmelen og til den gør det næste gang, tidsrummet er et soldøgn, men soldøgn har variabel længde, en årsag er jordens hældning en anden er jordklodens hastighed omkring solen, den varierer og er hurtigere (A-C) når jorden er nærmere solen end når den er (A-B) længst væk. Eftersom jordens omdrejning om egen akse ikke er konstant skal omdrejningen være lidt længere ved C end ved B, før solen igen står højest på himmelen og er midt på dagen. Døgnets variationen på årsbasis er ca. +/- 15 minutter.

Middelsoltid:
Ved indførelsen af middelsoltid blev et døgn sat til (24 timer) den gennemsnitlige længde af et døgn i løbet af året. Hvilket betyder at den variable længde af døgnet, nu kan måles mellem kl. 12 og midt på dagen hvor solen står højest på himmelen.
Denne variation er dog lille i forhold til de nationale tidszoner hvor tidsafstanden, i nogle lande mellem kl. 12 og midt på dagen er mange gange større.

Middeltid:
Efter indførelsen af jernbanen, i første halvdel af 1800 tallet, i England blev det vedtaget at bruge en middeltid for at få køreplaner til at virke, stedet for middeltiden blev Greenwich observatoriet
Danmark fik senere det samme problem med togenes køreplaner, i 1877 blev det besluttet at benytte København som udgangspunkt for middeltiden.

GMT:
Greenwich Mean Tid. Siden 1884 har Nulmeridianen, længdegraden 0 eller Greenwichmeridianen passerer gennem Royal Observatory Greenwich. GMT var længe udgangspunktet for inddelingen i tidszoner og henviser til sol tiden, GMT er senere blevet erstattet af UTC som er mere nøjagtig.

UTC:
Universal Time, Coordinated. Grundlaget for UTC er atomure som løbende justeres med et skudssekund for at passe til jordklodens rotation. UTC er udgangspunktet for alle andre tidsberegninger. Tidszoner rundt om jorden beregnes med østlig(+) eller vestlig(-) retning, ud fra UTC.

TAI: Temps Atomique International. Er udelukkende baseret på atomure og benyttes hovedsagligt indenfor videnskab, fordelen er at TAI tiden kan sammenlignes direkte uden beregning af tilføjede skudssekunder. Siden 1972 er TAI benyttet som grundlag for UTC.

UT1: Står for: Earth rotation time-of-day. På dansk, hvad er klokken målt som en brøkdel af jordens daglige omdrejning. UT1 tid skal ses i forhold til International Atomtid TAI, ikke hvad er klokken målt med et atomur.

Z eller Zulu tid: Z eller Zulu tid: Zulu er det fonetiske ord for Z. Zulu tid er identisk med UTC og benyttes hovedsagligt af militæret for ensartet tidsangivelse ved joint operationer. Faktisk er alle tidszonerne tildelt et bogstav med udgangspunkt i det fonetiske alfabet.

NTP: Network Time Protocol. NTP benyttes på computere til at synkronisere det indbyggede ur med en netværks server, der indgår i et internationalt netværk hierarki af servere, i toppen findes nogle meget nøjagtige atomure. De forskellige lag af servere kommunikerer indbyrdes og justerer konstant tiden.

Atomur: Atomuret består af nedkølede (ca.273 Celsius) gasatomer fanget i et magnetfelt. Pendulet er elektronerne man får til at svinge i deres bane omkring atomkernen. Atomtid se: TAI.

Protokol (Protocol): I computersammenhæng er protokoller et sæt regler der gør, at flere enheder kan kommunikerer sammen.

Sommertid:
Formål er at udnytte dagslyset mere og derved at spare energi. Foregår ved at stille uret frem en time om foråret og tilbage om efteråret. Der er mange argumenter både for og imod.

          Aldrig brugt sommertid

          Tidligere brugt sommertid

          Benytter sommertid (2011)

Here are additional explanations for time zones:
U.S. Naval Observatory
Geodetic Research Laboratory
World timezone
Time and Date
Maps of world
World atlas
Eric Weisstein's World of Science


Har du forslag om forbedringer eller oplever fejl i hjemmesiden!
Venligst åbn og send dem med: Forslag/Fejlrapporten.

Copyright © 1998 - 2020 Alle rettigheder forbeholdes.
Sidst opdateret:   07-09-2017  22:52